Jeg har altid været kunstinteresseret: Som ung i København gik jeg meget på udstillinger og teater. Jeg gik en kort uddannelse på 6 måneder på en skole, som hed “Kreativ linie”, hvor jeg testede flere forskellige udtryksformer og vandt førstepris på vores interne konkurrence med at lave udstillingsplakat, som blev hængt op i hele København.
Men min opdagelsestrang var stor, og de næste mange år rejste jeg det meste af tiden: Jeg vendte lige hjem og tjente penge for at tage afsted igen. Da jeg kom hjem 5 år senere, havde jeg uddannet mig til shiatsu- og massage-terapeut i Australien, boet på et kloster i Nepal og hengivet mig til tibetansk buddhisme i Indien. Jeg åbnede en klinik i København, hvor jeg praktiserede mine behandlinger med stor succes i 4 år.
Jeg mistede inspirationen og flyttede til Sverige (år 2004) som 27 årig, da jeg havde en kæreste dér. Jeg fik to børn og blev skilt igen, men blev boende i Sverige, da jeg elskede den svenske natur. Jeg begyndte at arbejde i Norge med psykisk syge mennesker og gjorde dette i 7 år.
Jeg har altid lavet mest abstrakt kunst og troet, at hvert billede skulle blive en åbenbaring af en dybere sandhed, men det er ikke altid tilfældet. Så jeg begyndte at udforske nettet for at finde inspiration – og det fandt jeg. Jeg begyndte at male landskabsbilleder, og ikke bare et par stykker; jeg stod hele dagen hjemme og malede. Når folk spurgte mig, hvad min plan med det var, svarede jeg, at jeg maler, som om jeg er en kendt og berømt kunstner. Jeg dedikerede al min tid til det. Jeg fik utrolig mange positive kommentarer på dem – til og med, at de havde healende effekt med farverne og lyset, jeg anvender.
Jeg gik også på keramikkursus, hvilket jeg synes er helt magisk – den måde at skabe med sine hænder, fra at have en klump ler, til at få minutter senere have en smuk kop eller skål. Men det blev maleriet, som tog min tid.
Det bedste, jeg ved, er at begynde på et nyt, blankt lærred. Jeg elsker det. At få lov til starte en ny, kreativ proces, som man ikke ved, hvor fører hen. Det er så dejligt: Som en verden af muligheder, som ligger foran ens fødder. Det er en frihed. Men jeg har lidt sværere ved at afslutte processen og være helt tilfreds, så der står for det meste flere forskellige billeder rundt omkring, som er næsten færdige.
